Om Jydsk Værktøj A/S

Fokuser på din kerneforretning – vi klarer resten

Hos Jydsk Værktøj har vi et af markedets største udvalg af værktøj, svejsemaskiner, værkstedsmaskiner, personlige værnemidler, forbrugsartikler og værkstedsindretning. Vores produktprogram inkluderer også udlejning af svejsemaskiner samt en bred vifte af services indenfor bl.a. svejseudstyr, el-værktøj og faldsikring. Vi sørger hver dag for, at varer fra mange leverandører bliver samlet, pakket og leveret på mindre end 24 timer til industrivirksomheder, installatører og byggepladser i hele Danmark

Vi har en omfattende lagerbeholdning på mere end 12.000 varenumre, og et velsmurt logistikapparat som sørger for at vores kunder får leveret den ønskede vare – hver gang

Ud over at være en effektiv og pålidelig logistikpartner tilbyder Jydsk Værktøj en række andre services og løsninger, som er tilpasset til at gøre hverdagen så nem og effektiv som mulig for vores kunder. Vi har en effektiv e-handels løsning, og vi kan hjælpe med indkøbsoptimering, lagerstyring, udlejning af specielværktøj og svejsemaskiner, teknisk support samt service- og reparation af svejse- og skæreudstyr. Kort sagt, som kunde hos Jydsk Værktøj får du frihed til at fokusere på din kerneforretning – vi klarer resten

Mere end 50 års erfaring og en del af DJ Supply

Jydsk Værktøj A/S blev grundlagt i 1960, men fremstår som en moderne og innovativ virksomhed i konstant udvikling. Vi har bred erfaring indenfor salg- og rådgivning af værktøj og værktøjsmaskiner til håndværks- og metalindustrien. Jydsk Værktøj er medejer af DJ Supply som er et medlemsejet kæde samarbejde indenfor områderne VVS, stål og værktøj/tekniske artikler

Du kan læse mere om DJ Supply her: http://www.djsupply.dk/Dansk/Start/