Tyrolit tips - Hæng aldrig på maskinen

En ting, som alle profesionelle ved, er, at man ikke tvinger maskinen, når man skærer med en vinkelsliber. Det er skiven, der skal gøre arbejdet. Du skal kun holde ved maskinen og holde den så lige som muligt. Så lader du skiven tygge sig igennem materialet af sig selv. Hvis du trykker for hårdt eller "hænger" på maskinen, kan skiven ikke nå at arbejde i det rigtige tempo. Den nedslides meget hurtigt, og du risikerer misfarvninger af materialet. Hvis du også begynder at vippe skiven til siden, er der risiko for, at den går i stykker. Så flyver stykkerne væk med høj hastighed, og du kan skade både dig selv og omgivelserne.

Uden den rette viden bliver håndteringen af skære- og slibemaskiner hverken sikker eller effektiv, og resultatet lider derunder. 

Tyrolit afholder seminarer, hvor der undervises indenfor skæring & slibning, så hvis dette har din interesse, kan du kontakte din lokale sælger hos Jydsk Værktøj på +45 98 14 78 11 eller du kan ringe direkte til Tyrolit på tlf. +45 43 55 74 00